Business i Herning: Energibånd, rekruttering og ny tekstilkapacitet

AfNyheder om business

Oktober 2026 blev en måned, hvor Herning Kommune traf beslutninger med direkte betydning for arealanvendelse, energiforsyning, erhvervsudvikling og adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Byrådet godkendte en helhedsplan for et nyt 600 hektar stort område ved Herningmotorvejen, mens en karrieremesse samlede omkring 50 virksomheder og jobsøgende i Herning. Samtidig indgik Herning Kommune som lead partner i et dansk-svensk EU-projekt om cirkulære løsninger ved store events, og Thygesen Textile Group indviede en ny fabrik med plads til 600 medarbejdere.

Kort overblik

Den mest omfattende erhvervsmæssige beslutning i oktober var byrådets godkendelse af helhedsplanen for Energibåndet i den østlige del af Herning Kommune. Området omfattede cirka 600 hektar tæt ved motorvejen mod Silkeborg og skulle udvikles med en kombination af natur, vedvarende energi og erhverv. Planen fordelte arealet på 360 hektar natur, 100 hektar erhvervsjord og 120 hektar solceller samt fem vindmøller på hver 150 meter.

Helhedsplanen havde betydning, fordi den samlede tre arealinteresser, som normalt blev behandlet hver for sig: erhvervsarealer, energiproduktion og naturudvikling. For virksomheder gav planen et fremtidigt grundlag for etablering tæt på motorvejen, mens energidelen kunne understøtte en lokal forsyning med vedvarende energi. Samtidig blev naturarealerne indarbejdet som en del af den samlede udvikling og ikke kun som et efterfølgende hensyn.

Herning Kommune afsatte 67 millioner kroner til opkøb af erhvervsjord, når plangrundlaget var på plads, og bevilgede yderligere 2,5 millioner kroner til det videre arbejde med projektet. Bevillingerne viste, at projektet var gået fra en overordnet vision til en kommunal indsats med konkrete økonomiske rammer. De næste skridt omfattede derfor planlægning, jordopkøb og den videre juridiske og finansielle organisering.

  • 600 hektar indgik i helhedsplanen for Energibåndet.
  • 360 hektar var udlagt til natur.
  • 100 hektar var udlagt til erhvervsjord.
  • 120 hektar var reserveret til solceller.
  • Fem vindmøller på hver 150 meter indgik i planen.
  • Herning Byråd afsatte 67 millioner kroner til opkøb af erhvervsjord og 2,5 millioner kroner til det videre arbejde.

Energibåndet koblede erhvervsjord og grøn energi

Byrådet vedtog helhedsplanen tirsdag 6. oktober 2026. Området skulle omlægges fra landbrug til en samlet udvikling med erhverv, vedvarende energi og natur. Placeringen tæt ved motorvejen mod Silkeborg gjorde infrastrukturen til et centralt element i planen, fordi nye virksomheder ville få adgang til en vigtig regional transportkorridor. Samtidig blev projektet indrettet, så natur og energianlæg skulle udvikles sammen med erhvervsarealerne.

Planens 100 hektar erhvervsjord udgjorde den del, der havde den mest direkte betydning for virksomhedernes mulighed for at etablere sig. Herning Kommune havde endnu ikke oplyst konkrete virksomheder eller projekter, der skulle flytte ind på arealet, og oktoberbeslutningen var derfor en rammesætning snarere end en annoncering af nye etableringer. Den kommunale investering i jordopkøb skabte dog et grundlag for, at arealerne senere kunne bringes i spil til erhvervsformål.

Energidelen omfattede 120 hektar solceller og fem vindmøller med en højde på 150 meter. For erhvervslivet var den lokale energiproduktion relevant, fordi adgang til vedvarende energi var blevet en del af mange virksomheders krav til drift, dokumentation og fremtidige investeringer. Planen fastlagde ikke i oktober, hvilke virksomheder der skulle aftage strømmen, men den samlede produktion og erhvervsarealer i samme geografiske projekt.

De 360 hektar natur indgik som et selvstændigt element i helhedsplanen. Det betød, at projektet ikke alene blev vurderet ud fra antallet af erhvervsarealer eller energianlæg, men også ud fra den arealmæssige balance mellem produktion og natur. Den tilgang havde lokal betydning for den videre planlægning, fordi kommende beslutninger om anlæg, veje og jordkøb skulle passe ind i en samlet model.

Virksomheder søgte medarbejdere på karrieremesse

Torsdag 1. oktober blev der afholdt karrieremesse i Sportscenter Herning. Omkring 50 virksomheder fra Herning- og Ikast-Brande-området deltog med tilbud om fuldtidsstillinger, studiejob eller studieprojekter. Messen var åben for studerende på videregående uddannelser i Herning samt andre med blandt andet akademiuddannelse, professionsbachelor, bachelor eller kandidatgrad.

Arrangementet havde betydning for det lokale erhvervsliv, fordi virksomhederne kunne møde kandidater direkte i et område, hvor uddannelsesinstitutioner og produktions-, handels- og servicevirksomheder lå tæt på hinanden. For studerende og andre jobsøgende gav messen adgang til flere virksomheder på samme sted. Dermed fungerede dagen både som rekrutteringskanal og som en måde at synliggøre lokale karrieremuligheder på.

De deltagende virksomheder kunne bruge messen til mere end almindelig stillingsannoncering. Studiejob og studieprojekter gav mulighed for at knytte studerende til konkrete virksomheder, før de afsluttede deres uddannelser, mens fuldtidsstillinger rettede sig mod kandidater, der allerede var klar til arbejdsmarkedet. Det gjorde messen relevant for både den kortsigtede rekruttering og den længere opbygning af lokale talentrelationer.

Karrieremessen indgik i et bredere samarbejde omkring arbejdsmarkedet i Herning og Ikast-Brande. Når virksomheder fra begge kommuner deltog, blev rekrutteringsområdet større end den enkelte by eller kommune. Det var særligt relevant for virksomheder, der havde behov for specialiserede medarbejdere, fordi de kunne søge bredere blandt studerende og kandidater med forskellige uddannelsesbaggrunde.

Tekstilproduktion fik større kapacitet

Thygesen Textile Group indviede i oktober en ny fabrik, som ifølge virksomhedens oplysninger gav plads til 600 nye medarbejdere. Fabriksindvielsen var en konkret erhvervsbegivenhed i en kommune, hvor tekstil- og beklædningssektoren historisk havde haft en stærk position. Udvidelsen pegede på en virksomhedsmæssig satsning med potentiale til at påvirke både beskæftigelse, underleverandører og efterspørgslen efter lokale serviceydelser.

De 600 medarbejderpladser beskrev fabrikkens kapacitet og ikke nødvendigvis et antal allerede besatte stillinger. Det var derfor ikke muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger at fastslå, hvor mange nye ansatte der konkret var tiltrådt i oktober. Oplysningen var dog væsentlig for arbejdsmarkedet, fordi en fabrik i den størrelse kunne skabe et betydeligt rekrutteringsbehov over tid.

En større tekstilfabrik havde også betydning uden for selve virksomheden. Produktionen kunne skabe opgaver for leverandører inden for transport, vedligeholdelse, teknik, emballage og rådgivning. Samtidig kunne en udvidelse øge behovet for medarbejdere med kompetencer inden for produktion, kvalitet, logistik og administration. Den lokale effekt afhang af, hvordan virksomheden efterfølgende bemandede og organiserede den nye kapacitet.

Indvielsen viste desuden, at erhvervsudviklingen i Herning Kommune ikke kun handlede om nye arealer og fremtidige projekter. Den omfattede også eksisterende virksomheders investeringer i produktionsfaciliteter. For kommunen og de lokale uddannelses- og beskæftigelsesaktører gjorde det behovet for målrettet rekruttering og kompetenceudvikling mere konkret.

Cirkulære løsninger blev koblet til events

Herning Kommune indtrådte i oktober som lead partner i et nyt dansk-svensk EU-projekt om cirkulære løsninger ved store events. Projektet skulle over tre år udvikle og afprøve løsninger ved syv store arrangementer. Rollen som lead partner placerede Herning Kommune i spidsen for et samarbejde, der havde til formål at omsætte principper om genbrug, mindre affald og bedre ressourceudnyttelse til praktiske løsninger.

For lokale virksomheder kunne projektet skabe adgang til nye opgaver inden for blandt andet affaldshåndtering, logistik, materialer, design, rengøring og eventproduktion. De foreliggende oplysninger beskrev ikke konkrete leverandører eller indkøbsaftaler, men projektets fokus på afprøvning ved store events gjorde det relevant for virksomheder, der leverede produkter og tjenester til arrangementer.

At projektet var dansk-svensk, gav Herning Kommune mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser og sammenligne løsninger i forskellige eventmiljøer. Den internationale ramme kunne samtidig gøre det lettere at dele erfaringer og udvikle metoder, der kunne bruges af flere arrangører. Den lokale værdi lå især i, at erfaringerne skulle afprøves i virkelige arrangementer frem for kun at blive behandlet som en plan eller rapport.

Projektet havde også en erhvervspolitisk dimension. Når store events stillede krav om mere cirkulære løsninger, kunne det påvirke virksomhedernes produktudvikling og dokumentation. Leverandører, der kunne tilbyde genanvendelige materialer, retursystemer eller løsninger med lavere ressourceforbrug, ville dermed få en mere synlig rolle i den lokale eventøkonomi.

Oktober samlede langsigtet planlægning og aktuelle behov

De vigtigste erhvervsbegivenheder i oktober havde forskellig tidshorisont. Energibåndet var et langsigtet arealprojekt, hvor planlægning og jordopkøb skulle gå forud for eventuelle konkrete etableringer. Karrieremessen handlede om et aktuelt behov for at forbinde virksomheder med studerende og kandidater. Fabriksindvielsen repræsenterede en eksisterende virksomheds investering, mens EU-projektet havde en treårig udviklingshorisont.

Set samlet viste måneden, at erhvervsudviklingen i Herning Kommune foregik på flere spor samtidig. Kommunen arbejdede med at gøre plads til nye erhvervsarealer, understøtte adgang til arbejdskraft og indarbejde grønne krav i større projekter. Virksomhederne bidrog gennem rekruttering, investeringer og deltagelse i nye samarbejder om ressourceanvendelse.

For lokale virksomheder var den mest direkte konsekvens i oktober adgangen til netværk, kandidater og nye samarbejdsflader. Karrieremessen skabte kontakt til potentielle medarbejdere, mens cirkularitetsprojektet kunne åbne for udvikling af løsninger til events. Den nye tekstilfabrik udvidede samtidig perspektivet for produktionsarbejdspladser og leverandørrelationer i kommunen.

Den videre betydning af måneden afhang af gennemførelsen af de besluttede initiativer. For Energibåndet skulle helhedsplanen omsættes til plangrundlag, jordopkøb og konkrete beslutninger om anlæg. For EU-projektet skulle løsningerne afprøves ved de udpegede events. Og for virksomhederne skulle kontakterne fra karrieremessen og den nye fabriks kapacitet omsættes til reelle ansættelser og drift.

Kilder

Lignende indlæg